Kaffe er ikke bare kaffe. Der findes alverdens bryggemetoder og ikke mindst ritualer. Nogle drikker én enkelt kop om dagen, men bruger til gengæld tid på at brygge den helt perfekte kop. Andre kan ikke forestille sig dagen uden en lind strøm af kopper med kaffe. Og så er der alle dem midt i mellem. Læs mere om de forskellige bryggemetoder og bliv klogere på, hvad der kendetegner dem. Måske det er tid til at prøve noget nyt.
Mere end bare kaffe
Alverdens bryggemetoder – hvilken er din favorit?
Bryg din espresso på Collar espressobryggeren med friskkværnet kaffe direkte fra Collar kaffekværnen i samme serie. Collar espressobryggeren fungerer som den klassiske italienske moka-brygger, hvor damp presses igennem kaffefilteret og lægger sig som en cremet, intens kaffe i bryggerens øverste kammer.
Theo kaffebryggeren er designet til pour over og slow brew metoden, hvor papirsfilter og kaffe placeres i den medfølgende tragt, og det kogte vand langsomt hældes over i cirkulære bevægelser. Pour over metoden tager tid og kræver fokus på detaljerne. Kaffetragten er specielt designet til denne type af brygning, og sikrer at vandet ikke løber for hurtigt igennem.
Stempelkandebrygning er en af de letteste bryggemetoder at gå til. For at få den bedste smagsoplevelse bruges en groft kværnet kaffe. Kaffen hældes direkte i kanden, kogende vand hældes over og kaffen trækker i 3-4 minutter før stemplet presses i bund. Brug vores Stelton kaffeopsamler med din stempelkande for let fjernelse af kaffegrumset efterfølgende.
I vores sortiment findes forskellige udformninger af stempelkanden. Theo stempelkande er udført i matsort stentøj og kombinerer skandinavisk design med asiatisk kultur i sit formsprog. Hvis man er fan af enkelt design og stringente linjer fås den verdenskendte EM77 kande også i en stempelkandeversion, så du kan nyde din kaffe brygget direkte i det flotte design.
Få en Stelton kaffeopsamler med i købet, når du køber en stempelkande. Værdi DKK 119,95.
Kaffe brygget på en god gammeldags kaffemaskine, er det mange sværger til - særligt fordi det er nemt og hurtigt. Kaffen kan med fordel hældes på en termokande efter brygning, så den holder på varmen og præsenterer sig bedre ved servering. EM77 termokanden, der er produceret i Danmark siden 1977, er vores nok mest velkendte termokande.
I vores populære Emma-serie findes også et udvalg af termokander med et stilrent design og nordiske farvenuancer. Emma-serien er især kendetegnet ved det formspændte træhåndtag og de rene linjer. Termokanden er let at betjene og åbnes og lukkes med et enkelt klik på låget.
Amphora termokanden er med sit organiske formsprog og klassiske farver er også et godt valg, hvis man ønsker at servere filterkaffen i en termokande.
Nogle vil måske rynke på næsen af frysetørret kaffe, der røres op med vand, men det, er der ingen grund til! Der er efterhånden kommet så mange produkter på markedet, at man kan lave sig en god og lynhurtig kop kaffe. Instant coffee er især praktisk, når der skal laves en enkelt kop kaffe, fx til at tage med på tur i en termokop.
Vores To Go Click kopper kommer i to størrelser, og der er mange farvevarianter at vælge imellem. Koppen er let at betjene, da den åbnes og lukkes med et enkelt klip på toppen. Derudover kan der drikkes fra alle sider af koppen.